Indholdsfortegnelse
Bjerge står som kæmper foran menneskeheden, så det er ikke overraskende, at de ofte vækker følelser af ærbødighed og ærefrygt i os. Selv om manden var forstenet for at bestige disse kæmper, krævede de stadig hans respekt.
Den enorme udstrækning og de utrolige højder har fået mange kulturer til at tro, at bjerge når himlen. Så bjerge er det tætteste, mennesker kan komme på himlen på det jordiske plan.
Mange religioner og kulturer har forskellige meninger om bjergenes symbolik og betydning. Lad os finde ud af mere!
Bjerge symboliserer positive ting som: frihed, eventyr, styrke, beskyttelse, naturens kraft og hellighed.
>Bjergets symbolik og betydninger
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62.jpg)
Bjergene er ofte centrum for pilgrimsrejser, der fører til spirituelle opvågninger. Desuden har bjergene inspireret mange kunstnere og forfattere til at skabe utrolige kunstværker.
Hvorfor symboliserer mennesker bjergene?
Bjergene er altid blevet betragtet som kraftfulde og ærefrygtindgydende dele af naturen. Man kan ikke undgå at blive inspireret af deres storslåethed, og derfor er de ofte genstand for litterære og kunstneriske værker. Mennesket har altid set bjergene som en personificering af frihed og eventyr.
Men bjergene symboliserede det uopnåelige i fortiden på grund af manglende passager. Det betød ofte, at bjergene blev anset for at være verdens ende af de tidligste civilisationer på grund af deres manglende evne til at krydse dem.
Mennesker har altid haft en tendens til at tillægge ting, de anser for at være større end dem selv, betydning, og bjergene er en kraft af magt. Så det er ikke overraskende, at bjergene blev betragtet som symboler på store ting.
Frihed
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-1.jpg)
For mange repræsenterer bjergene den ultimative frihed fra hverdagens begrænsninger og stress. Der er vandrere, cyklister og endda dem, der lejlighedsvis tager til bjergene, der knytter symbolikken om frihed til bjergene.
Bjergene repræsenterer den ultimative frihed, da civilisationens regler ikke betyder noget så højt oppe. Du behøver ikke at holde noget tilbage.
Du kan skrige dine frustrationer ud, løbe, synge og danse, som om ingen ser det, for det er der ingen, der gør. Kun den enorme natur kan bevidne dig oppe i bjergene.
Eventyr
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-2.jpg)
Menneskets ønske om eventyr har ført til nutidens indbyrdes forbundethed. Længslen efter eventyr fik opdagelsesrejsende til at krydse store afstande, finde måder at bestige bjerge på og opdage nye kontinenter.
Bjergene tilbyder mennesker mange stier og nye ting at opdage, hvilket tilfredsstiller vores tørst efter eventyr. Det er derfor, vandring er så populær en sport. Det giver folk mulighed for at fare vild i naturen og opdage nye ting.
Naturens kræfter
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-3.jpg)
Hvis der er noget, mennesker altid har respekteret og betragtet som magtfuldt, så er det bjergene. For mennesker er bjergene en naturkraft, en fysisk manifestation af naturens fulde kræfter. Man kan ikke undgå at føle sig ubetydelig, når man står over for disse kæmper.
Med deres urokkelige styrke minder de menneskeheden om, at naturen er en kraft, man må regne med. Før i tiden troede man endda, at bjergene var sovende kæmper, der ventede på at blive vækket.
På kanten af verden
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-4.jpg)
Hvis du har kigget på gamle kort over verden, har du måske bemærket, at de ofte slutter ved begyndelsen af bjergkæder. Det skyldes, at der ikke var sikre passager, hvor folk kunne fortsætte deres opdagelsesrejser.
Så bjergene var enden på vejen, hvilket fik folk til at tro, at de var verdens ende. Da de ikke kunne passere bjergene, troede mange kulturer endda, at der ikke var noget hinsides dem.
I dag, med de teknologiske fremskridt, for eksempel med fly, er der selvfølgelig ingen bjerge, der ikke kan passeres, men før i tiden blev de med rette betragtet som vejs ende.
Bjergenes hellighed
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-5.jpg)
Mange kulturer og religioner har gennem menneskets historie haft hellige forestillinger om bjergenes symbolik og betydning. Mange bjerge rundt om på kloden betragtes som hellige.
Ifølge Edwin Bernbaum deler de fleste hellige bjerge, selv om de er forskellige, lignende mønstre og temaer, som er repræsenteret i en bestemt kultur. Disse omfatter højde, centrum, magt, guddom, tempel eller sted for tilbedelse, paradis eller have, forfædre og de døde, identitet, kilde, transformation, inspiration og fornyelse.
Nogle af de helligste bjerge i verden er følgende:
Mount Olympus
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-6.jpg)
Et af de mest kendte hellige bjerge er Olympen i Grækenland, hvis top betragtes som hjemsted for de gamle græske guder.
Ifølge gamle myter var bjerget også stedet for Titanernes Krig, hvor de græske guder besejrede Titanerne.
Kailash-bjerget
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-7.jpg)
Dette bjerg i Tibet betragtes som helligt af fem religioner: jainisme, hinduisme, bon, sikhisme og ayyavazhi. Ifølge hinduismen og ayyavazhi er Kailash-bjerget hjemsted for guden Shiva.
Ifølge buddhistisk tro er Kailash-bjerget hjemsted for skytsguden Samvara, og bjerget har overnaturlige kræfter, der kan rense enhver persons synder i hele livet. Jainister mener, at deres grundlægger nåede oplysning på Kailash-bjerget.
Tilhængere af Bon tror, at en vindgudinde bor på Kailash, og sikherne tror, at den første sikh-guru besøgte bjerget under den tredje Uddasi (spirituelle rejse).
Mount Meru
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-8.jpg)
Dette er et kosmisk bjerg, der er ekstremt vigtigt i hinduernes religion. Hinduerne tror, at dette kosmiske bjerg er centrum for al skabelse og hjemsted for guderne Shiva og Parvati.
Ifølge indisk mytologi siges det også, at solen, månen og stjernerne kredser om Mount Meru.
Mount Sinai
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-9.jpg)
Ifølge Toraen er Sinai-bjerget det sted, hvor Gud gav Moses de ti bud. Sankt Katharinas kloster ligger ved foden af Sinai-bjerget og blev grundlagt af kejserinde Helena, mor til Konstantin, den første kristne romerske kejser.
Kunst og litteratur
![](/wp-content/uploads/ancient-history/132/4ezm1jcr62-10.jpg)
Som det ofte er tilfældet, var det kunstnerne, der først så og fangede den rå skønhed og de følelser, bjergene inspirerer til. For eksempel blev Leonardo da Vinci meget inspireret af sin bestigning af Alperne. I sine værker, Jomfruen og barnet med Sankt Anna og Jomfruen på klipperne, formåede da Vinci at indfange følelser af det uendelige.
Tizian er en anden kunstner, der var meget inspireret af bjergene. Hans malerier af Alpernes udløbere fremkalder følelser af længsel og dyb kærlighed. Det største symbol på bjergenes storhed er Giambolognas statue, der personificerer Apenninerne som en skægget kæmpe.
Se også: 9 måder, hvorpå Nilen formede det gamle EgyptenMange forfattere blev også dybt bevæget af bjergene. Det var Jung, der, da han kiggede ned fra toppen af Rigi, blev fyldt med en sådan ærbødighed, at han var overbevist om, at bjergene indeholdt Guds essens.
Konklusion
Afslutningsvis er der mange forskellige meninger baseret på kulturer og religioner. Alligevel kan de også være ens, da mange kulturer ser bjerge som hellige. Mens bjerge på individuelle niveauer er forbundet med frihed og eventyr.
For mange er bjergene det sted, hvor de kan lade op fra deres daglige stress.
Se også: Var ninjaer virkelige?