Farao Ramses II

Ramses II (ca. 1279-1213 f.v.t.) var den tredje farao i Egyptens 19. dynasti (ca. 1292-1186 f.v.t.). Egyptologer anerkender ofte Ramses II som den måske mest berømte, mest magtfulde og største farao i det gamle egyptiske imperium. Den respekt, som hans efterfølgere havde for hans plads i historien, fremgår af, at senere generationer omtalte ham som "den store forfader".

Ramses II brugte flere stavemåder af sit navn, bl.a. Ramses og Ramses. Hans egyptiske undersåtter kaldte ham "Userma'atre'setepenre", hvilket kan oversættes til "vogter af harmoni og balance, stærk i ret, udvalgt af Ra". Ramses blev også kaldt Ramesses den Store og Ozymandias.

Ramses cementerede legenden om sit styre med sine påstande om en afgørende sejr under slaget ved Kadesh mod hittitterne. Denne triumf styrkede Ramses II's omdømme som en begavet militær leder.

Mens Kadesh viste sig at være mere en uafgjort kamp end en endelig sejr for hverken egypterne eller hittitterne, efterlod den verdens første fredsaftale i ca. 1258 f.v.t. Desuden er historien om Exodus i Bibelen tæt forbundet med faraoen, men der er aldrig fundet arkæologiske beviser, der understøtter denne forbindelse.

Indholdsfortegnelse

Fakta om Ramses II

• Ramses II (ca. 1279-1213 fvt.) var den tredje farao i Egyptens 19. dynasti.
• Senere generationer omtalte ham som "den store forfader." Hans aura var så stærk, at ni senere faraoner blev opkaldt efter ham.
• Hans undersåtter kaldte ham "Userma'atre'setepenre" eller "harmoniens og balancens vogter, stærk i ret, udvalgt af Ra".
• Ramses cementerede sin legende med sin påståede sejr under slaget ved Kadesh mod hittitterne
• Analyser af Ramses den Stores mumie afslørede, at han havde rødt hår. I det gamle Egypten troede man, at rødhårede mennesker var tilhængere af guden Seth.
• Mod slutningen af sit liv led Ramses II af store helbredsproblemer, herunder en krum ryg på grund af gigt og en tandbyld.
• Ramses II overlevede næsten hele sin familie. Han blev efterfulgt på tronen af Merenptah eller Merneptah, hans trettende søn.
• På tidspunktet for sin død havde Ramses II over 100 børn med sine mange koner.

Khufus slægt

Ramses' far var Seti I, og hans mor var dronning Tuya. Under Seti I's regeringstid udnævnte han kronprinsen Ramses til regent. På samme måde blev Ramses udnævnt til kaptajn i hæren, da han kun var 10 år gammel. Dette gav Ramses omfattende erfaring med regering og militær, før han besteg tronen.

Bemærkelsesværdigt for sin tid blev Ramses II 96 år gammel og havde mere end 200 koner og medhustruer. Disse ægteskaber producerede 96 sønner og 60 døtre. Ramses' regeringstid var så lang, at der udbrød panik blandt hans undersåtter, som var bekymrede for, at deres verden var ved at gå under efter deres konges død.

De tidlige år og militære kampagner

Ramses' far tog ofte Ramses med på sine militære felttog til Palæstina og Libyen, da Ramses kun var 14. Da han var 22, ledede Ramses militære felttog i Nubien sammen med Khaemweset og Amunhirwenemef, to af hans egne sønner.

Under sin fars vejledning byggede Ramses et palads i Avaris og indledte en række enorme restaureringsprojekter. Egypternes forhold til det hittitiske rige i det nuværende Lilleasien havde længe været anspændt. Egypten havde mistet flere vigtige handelscentre i Kanaan og Syrien til Suppiluliuma I (ca. 1344-1322 f.Kr.), den selvhævdende hittitiske konge. Seti I generobrede Kadesh, en vigtigMen hittitterne Muwatalli II (ca. 1295-1272 f.v.t.) havde generobret det igen. Efter Seti I's død i 1290 f.v.t. steg Ramses op som farao og indledte straks en række militære kampagner for at sikre Egyptens traditionelle grænser, sikre dets handelsruter og generobre territorium, der nu var besat af hittitternes rige, som Ramses mente, Egypten havde et retmæssigt krav på.

I sit andet år på tronen besejrede Ramses det frygtindgydende Havfolk i et søslag ud for Nildeltaets kyst. Ramses lagde et baghold for Havfolket ved at placere en lille flådeflotille ud for Nilens munding som lokkemad for at lulle Havfolkets flåde til at angribe dem. Da Havfolket var engageret, omringede Ramses dem med sin kampflåde og ødelagde deres flåde. Både Havfolkets ogFolkets etnicitet og geografiske oprindelse forbliver uklar. Ramses maler dem som hittitternes allierede, og det understreger hans forhold til hittitterne på dette tidspunkt.

Engang før ca. 1275 f.v.t. begyndte Ramses at bygge sin monumentale by Per-Ramses eller "Ramses' Hus." Byen lå i Egyptens østlige deltaområde. Per-Ramses blev Ramses' hovedstad. Den forblev et indflydelsesrigt bycenter i Ramessid-perioden. Den kombinerede et overdådigt fornøjelsespalads med de mere stramme træk ved en militærbase. Fra Per-Ramses lancerede Ramses storeMens det indeholdt omfattende træningsområder, et arsenal og kavaleristalde, var Per-Ramses så elegant designet, at det kom til at konkurrere med det gamle Theben i pragt.

Ramses sendte sin hær ind i Kanaan, der længe havde været underlagt hittitterne. Det viste sig at være et vellykket felttog, og Ramses vendte hjem med kanaanæiske kongelige fanger og plyndringer.

Ramses' måske mest betydningsfulde beslutning var at forberede sine styrker til at marchere mod Kadesh i slutningen af 1275 f.v.t. I 1274 f.v.t. førte Ramses en hær på 20.000 mand fra deres base i Per-Ramses og ud på slagmarken. Hans hær var organiseret i fire divisioner, der var opkaldt efter guderne: Amun, Ra, Ptah og Set. Ramses havde personligt kommandoen over Amun-divisionen i spidsen for sin hær.

Det episke slag ved Kadesh

Slaget ved Kadesh fortælles i Ramses' to beretninger The Bulletin og Poem of Pentaur. Her beskriver Ramses, hvordan hittitterne overvældede Amun-divisionen. Hittitternes kavaleriangreb decimerede Ramses' egyptiske infanteri, og mange overlevende flygtede til deres lejr. Ramses påkaldte Amun og gik til modangreb. Egypternes held i slaget var ved at vende, da den egyptiskeRamses tvang hittitterne tilbage til Orontes-floden og påførte dem store tab, mens utallige andre druknede i forsøget på at flygte.

Nu fandt Ramses sine styrker fanget mellem resterne af den hittitiske hær og Orontes-floden. Hvis den hittitiske konge Muwatalli II havde sat sine reservestyrker ind i kampen, kunne Ramses og den egyptiske hær være blevet tilintetgjort. Men Muwatalli II undlod at gøre det, så Ramses kunne samle sin hær og triumferende drive de tilbageværende hittitiske styrker væk fra slagmarken.

Ramses hævdede en storslået sejr i slaget ved Kadesh, mens Muwatalli II ligeledes hævdede sejr, da egypterne ikke havde erobret Kadesh. Slaget var dog tæt og resulterede næsten i et egyptisk nederlag og Ramses' død.

Slaget ved Kadesh resulterede efterfølgende i verdens første internationale fredsaftale, som Ramses II og Hattusili III, Muwatalli II's efterfølger på den hittitiske trone, underskrev.

Efter slaget ved Kadesh bestilte Ramses monumentale byggeprojekter til minde om sin sejr. Han fokuserede også på at styrke Egyptens infrastruktur og forstærke dets grænsebefæstninger.

Dronning Nefertari og Ramses monumentale byggeprojekter

Ramses ledede opførelsen af det enorme Ramesseum gravkompleks i Theben, påbegyndte sit Abydos-kompleks, byggede Abu Simbels kolossale templer, konstruerede den fantastiske hal i Karnak og færdiggjorde utallige templer, monumenter, administrations- og militærbygninger.

Mange egyptologer og historikere mener, at egyptisk kunst og kultur nåede sit højdepunkt under Ramses' regeringstid. Nefertaris fabelagtige grav, der er dekoreret i overdådig stil overalt med sine stemningsfulde vægillustrationer og inskriptioner, citeres ofte for at understøtte denne tro. Nefertari, Ramses' første kone, var hans yndlingsdronning. Hendes billede er afbildet i statuer og i templer over hele Egypten under Ramses' regeringstid.Det menes, at Nefertari døde ret tidligt i deres ægteskab under en fødsel. Nefertaris grav er elegant konstrueret og overdådigt udsmykket.

Efter Nefertaris død forfremmede Ramses Isetnefret, sin anden kone, til at regere med ham som dronning. Nefertaris minde synes dog at være blevet hængende i hans sind, da Ramses lod hendes billede indgravere på statuer og bygninger længe efter, at han havde giftet sig med andre koner. Ramses synes at have behandlet alle sine børn med disse efterfølgende koner med sammenlignelig respekt. Nefertari var hans sønner Ramses ogAmunhirwenemefs mor, mens Isetnefret fødte Rases Khaemwaset.

Ramses og udvandringen

Mens Ramses i folkemunde er blevet forbundet med den farao, der er beskrevet i Bibelens Anden Mosebog, er der aldrig fundet noget bevis for denne forbindelse. Filmiske skildringer af den bibelske historie fulgte denne fiktion på trods af fraværet af historisk eller arkæologisk bekræftelse. Anden Mosebog 1:11 og 12:37 sammen med Fjerde Mosebog 33:3 og 33:5 udnævner Per-Ramses som en af dePer-Ramses blev på samme måde identificeret som den by, de flygtede fra. Der er aldrig fundet beviser for en masseindvandring fra Per-Ramses. Der er heller ikke fundet arkæologiske beviser for en større befolkningsbevægelse i nogen anden egyptisk by. Ligeledes er der intet i arkæologien i Per-Ramses, der tyder på, at den blev bygget ved hjælp af slaver.arbejdskraft.

Ramses II's varige arv

Blandt egyptologer har Ramses II's regeringstid fået et kontroversielt skær over sig. Nogle akademikere hævder, at Ramses mere var en dygtig propagandist end en effektiv konge. Overlevende optegnelser fra hans regeringstid, både skriftlige og fysiske beviser fra monumenter og templer fra omkring denne tid, peger på en sikker og velstående regeringstid.

Ramses var en af de meget få egyptiske faraoner, der regerede længe nok til at deltage i to Heb Sed-festivaler. Disse festivaler blev afholdt hvert 30. år for at revitalisere kongen.

Ramses II sikrede Egyptens grænser, øgede dets rigdom og indflydelse og udvidede dets handelsruter. Hvis han gjorde sig skyldig i at prale af sine mange bedrifter i løbet af sin lange regeringstid i sine monumenter og inskriptioner, er det et resultat af, at han havde meget at være stolt af. Desuden skal enhver succesrig monark være en dygtig propagandist!

Ramses den Stores mumie afslører, at han var over to meter høj, havde en fast kæbe og en tynd næse. Han led sandsynligvis af svær gigt, åreforkalkning og tandproblemer. Han døde sandsynligvis af hjertesvigt eller simpelthen alderdom.

Senere egyptere betragtede ham som deres "store forfader", og mange faraoner ærede ham ved at tage hans navn til sig. Historikere og egyptologer ser måske nogle som Ramses III som mere effektive faraoner. Men ingen overgik Ramses' bedrifter i de gamle egypteres hjerter og sind.

At reflektere over fortiden

Var Ramses virkelig den geniale og frygtløse militære leder, han yndede at fremstille sig selv som, eller var han bare en dygtig propagandist?

Overskriftsbillede med tilladelse fra: The New York Public Library Ramses II's række af slag og erobringer