Indholdsfortegnelse
Vikingerne har været en del af menneskets historie i århundreder og har sat et uudsletteligt præg på mange kulturer og steder. Men et mysterium, der længe har forvirret historikerne, er, hvorfor de forlod Nordamerika.
Fra deres nordiske kolonier i Grønland til deres vestlige bosættelse nær L'Anse aux Meadows, Newfoundland og Labradors kyst, er der mange ubesvarede spørgsmål omkring deres afrejse.
Se også: Jordens symbolik (Top 10 betydninger)Nylige arkæologiske fund har imidlertid kastet lys over dette mangeårige spørgsmål, og eksperter kan nu tilbyde et par spændende teorier om, hvorfor vikingerne og de norrøne grønlændere rejste.
Årsagerne er blandt andet klimaforandringer, det barske terræn og konflikter med lokale stammer.
Indholdsfortegnelse
Nordamerikansk bosættelse i Grønland
Nordboernes bosættelse i Grønland og på det nordamerikanske fastland er en af de mest berømte historier om udforskning før Columbus.
Ligesom Columbus opdagede Amerika, opdagede og etablerede Leif Erikson den første vikingebosættelse i Grønland. Vikingernes ekspansion var mulig - takket være deres avancerede søfartsteknologi - der gjorde det muligt for dem at trodse de forræderiske farvande i Nordatlanten.
De nordiske bosættelser i Grønland begyndte omkring 985 e.Kr., da Eirik Thorvaldsson sejlede vestpå fra Island og først gik i land og bosatte sig i Grønland. Andre nordiske bosættere fulgte snart efter ham, og gennem århundrederne blomstrede denne bosættelse med et blomstrende landbrugs- og fiskersamfund etableret.
De islandske sagaer fortæller, hvordan disse nybyggere nåede så langt vestpå som til Newfoundland på jagt efter guld og sølv. Der er dog ingen beviser for, at de nogensinde mødte indianere eller slog sig ned på det nordamerikanske fastland.
Bekræftede nordiske steder findes i dag i Grønland og østcanadiske steder som Meadows. Nordiske sagaer beskriver møder med indianere på det, der i dag er kendt som Baffinøerne og på Canadas vestkyst.
Se også: Nøglernes symbolik (Top 15 betydninger)
Godthåb i Grønland, ca. 1878 Nationalmuseet - The National Museum of Denmark from Denmark, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons
Bopladser ved L'Anse aux Meadows
Denne vikingeboplads blev opdaget af den norske opdagelsesrejsende Helge Ingstad i 1960 og blev først beboet omkring år 1000 e.Kr. og varede muligvis i et par årtier, før den blev forladt [1].
Man mener, at denne bosættelse var en base for udforskning længere nede ad den canadiske kyst, men hvorfor den blev forladt, er forblevet uklart.
Der var kun få fjorde langs denne kyststrækning, hvilket gjorde det svært for dem at finde en passende havn. Da de gik i land, mødte de et indfødt folk kaldet beothukkerne, som senere skulle spille en vigtig rolle i deres sagaer.
Bortset fra vikingernes tilstedeværelse i Grønland er det det eneste bekræftede norrøne sted i denne region.
Østlig bosættelse på Baffin Island
Nordiske opdagelsesrejsende spredte sig senere fra dette sted til Baffinøerne og muligvis endnu længere vestpå langs Canadas kyst.
Ifølge de nordiske sagaer udforskede Leif Eriksson, søn af den norske konge, et område, de kaldte Vinland (som kan have ligget i det nuværende New England), og fandt vilde druer, flade sten og jernredskaber.
Forholdet mellem nordboerne og de indfødte amerikanere var ofte fjendtligt, som beskrevet i de islandske sagaer, så det er usandsynligt, at der skulle være blevet etableret bosættelser uden for Newfoundland.
Vestlig bosættelse
I midten af det 14. århundrede var alle norrøne bosættelser blevet forladt. Det er umuligt at vide, hvad der forårsagede disse koloniers tilbagegang.
Nordboerne går i land på Island - maleri af Oscar Wergeland (1909) Oscar Wergeland, Public domain, via Wikimedia Commons
Den mest kendte nordiske bosættelse lå nær L'Anse aux Meadows, som menes at have været beboet i mindst et par årtier. Dette sted gav de nordiske bosættere adgang til værdifulde ressourcer som havis, hvalrosstødtænder og tømmer, der kunne bruges eller sælges på europæiske markeder [2].
Det er dog sandsynligt, at klimaforandringer og faldende ressourcer, som f.eks. hvalrostelfenben, spillede en rolle.
Vikingerne var de første europæere, der udforskede og slog sig ned i Nordamerika, men deres bosættelser varede ikke ved. Ikke desto mindre efterlod de en varig arv i den nordamerikanske kultur gennem deres historier om udforskning og opdagelse, som stadig fejres i dag.
Klimaforandringer og den lille istid
En mulig årsag til, at vikingerne forlod Nordamerika, er klimaforandringer, især i den periode, der er kendt som den lille istid (1400-1800 e.Kr.).
I denne periode faldt gennemsnitstemperaturen i Grønland og Europa betydeligt, hvilket kan have forårsaget et fald i ressourcer som fisk og tømmer, der var nødvendige for, at de nordiske bosættere kunne overleve.
Det kunne have tvunget dem til at opgive deres bosættelser i Grønland og L'Anse aux Meadows og kun efterlade små bosættelser på Baffinøerne [3].
Selvom deres bosættelser ikke varede ved, åbnede de en ny grænse for europæerne og introducerede dem til en helt anden kultur.
Forstyrrelse af handel og ressourcer
En anden mulig grund til, at vikingerne forlod Nordamerika, var forstyrrelsen af handel og ressourcer. Da Europa voksede frem i middelalderen, måtte vikingernes købmænd konkurrere med større europæiske magter om adgang til ressourcer som fisk, tømmer og metalmalm.
Det kan have tvunget dem til at reducere deres aktiviteter i Nordamerika eller helt opgive deres bosættelser på grund af mangel på rentable handelsruter.
Religiøse og kulturelle forskelle
Kunstnerens forestilling af kong Olaf Tryggvason af Norge Peter Nicolai Arbo, Public domain, via Wikimedia Commons
De nordiske nybyggere kan også være blevet fordrevet af religiøse og kulturelle forskelle. De indfødte amerikanere, de mødte, havde deres egen tro og værdier, som kan have kollideret med deres verdensbillede.
Det kunne have ført til manglende tillid mellem de to grupper og i sidste ende til konflikter.
De interne faktorer i de norrøne bosættelser kan også have bidraget til deres tilbagegang. Med mangel på ressourcer og et fjendtligt landskab kan bosætterne have været ude af stand til at opretholde sig selv eller øge deres befolkning.
Andre faktorer
Ud over klimaforandringer, handelsforstyrrelser og kulturelle forskelle kan der have været andre faktorer, der førte til nedgangen i de nordiske bosættelser i Nordamerika. Disse kunne omfatte ændringer i den globale økonomi eller politiske magtdynamik, sygdom og hungersnød og naturkatastrofer som tørke eller oversvømmelser.
Konklusion
Selvom de nordiske bosættelser i Nordamerika var kortvarige, er de stadig en vigtig del af historien som en periode med udforskning og opdagelse, der formede det kulturelle landskab, vi kender i dag.
Arkæologiske beviser tyder på, at det kan have skyldtes en kombination af faktorer, herunder klimaforandringer, afbrydelse af handel og ressourcer, fjendtlige forhold til lokale indianerstammer m.m. I sidste ende vil den sande årsag til deres afrejse sandsynligvis forblive ukendt.
Alligevel forbliver deres arv og historier i vores kollektive hukommelse og tjener som en påmindelse om de utrolige bedrifter, som vores forfædre udførte i deres søgen efter opdagelse.
