Hatshepsut

Selvom hun hverken var Egyptens første kvindelige hersker eller dets eneste kvindelige farao, var Hatshepsut (1479-1458 f.v.t.) det gamle Egyptens første kvindelige hersker, der regerede som en mand med fuld autoritet som farao. Hatshepsut var den femte farao i Egyptens 18. dynasti i perioden Det Nye Rige (1570-1069 f.v.t.), og i dag fejres hun med rette som en magtfuld kvindelig hersker, hvis regeringstid bragte stabilitet...og velstand til Egypten.

Som stedmor til den kommende Thuthmose III (1458-1425 fvt.) regerede Hatshepsut oprindeligt som regent for sin stedsøn, der var for ung, da hans far døde, til at overtage tronen. Først valgte Hatshepsut, hvis navn kan oversættes til "Hun er den første blandt ædle kvinder" eller "Den fremmeste af ædle kvinder", at regere konventionelt som kvinde. Omkring det syvende år af sit styre valgte Hatshepsut imidlertid at værevist som en mandlig farao på relieffer og statuer, mens hun stadig omtalte sig selv som kvinde i sine inskriptioner.

Dette dramatiske træk gik stik imod den konservative egyptiske tradition, som reserverede rollen som farao til kongelige mænd. Dette selvsikre træk udløste kontroverser, da ingen kvinde burde have været i stand til at stige op til faraoens fulde magt.

Indholdsfortegnelse

Fakta om Hatshepsut

• Hatshepsut var datter af Thuthmose I og hans store hustru Ahmose og var gift med sin halvbror Thutmose II.
• Hendes navn betyder "Den fremmeste af ædle kvinder".
• Hatshepsut var det gamle Egyptens første kvindelige farao, der regerede som en mand med alle en faraos beføjelser.
• Regerede først som regent for sin stedsøn, der var for ung til at overtage tronen efter sin fars død.
• Hatshepsut tog mandlige attributter til sig for at styrke sit styre som farao, bl.a. klædte hun sig i en mands traditionelle kilt og gik med falsk skæg.
• Under hendes regeringstid nød Egypten enorm rigdom og velstand.
• Hun genåbnede handelsruter og gennemførte flere succesfulde militære kampagner.
• Hendes stedsøn, Thutmose III, efterfulgte hende og forsøgte at slette hende fra historien.

Dronning Hatshepsuts afstamning

Hatshepsut var datter af Thuthmose I (1520-1492 fvt.) og hans store hustru Ahmose, og i overensstemmelse med egyptiske kongelige traditioner blev hun gift med sin halvbror Thutmose II, før hun var 20 år.

Omkring dette tidspunkt blev dronning Hatshepsut ophøjet til Amuns guddommelige hustru. Det var den højeste ære, en kvinde kunne opnå i det egyptiske samfund efter dronningen, og den gav langt mere indflydelse, end de fleste dronninger havde.

Oprindeligt var rollen som Guds hustru til Amon i Theben en ærestitel, der blev tildelt en kvinde udvalgt fra Egyptens overklasse. Guds hustru assisterede ypperstepræsten i hans pligter i Det Store Tempel. På tidspunktet for Det Nye Rige havde en kvinde med titlen Guds hustru til Amon tilstrækkelig magt til at forme politikken.

Under sit regentskab for Thutmose III kontrollerede Hatshepsut statens anliggender, indtil han blev myndig. Da hun selv blev kronet til farao af Egypten, påtog Hatshepsut sig alle de kongelige titler og navne. Disse titler blev indskrevet med den feminine grammatiske form, men i statuer blev Hatshepsut afbildet som en mandlig farao. Tidligere var Hatshepsut blevet afbildet som en kvinde på tidligere statuer ogRelieffer, efter at hun var blevet kronet som konge, blev hun vist iført mandlige klæder og blev gradvist vist med en mandlig kropsbygning. Nogle relieffer blev endda skåret om for at ændre hendes billede, så det lignede en mand.

Hatshepsuts tidlige regeringstid

Hatshepsut begyndte sin regeringstid med at sikre sin position. Hun giftede sin datter Neferu-Ra med Thutmose III og gav hende positionen som Amuns guddommelige hustru. Selv hvis Thutmose III overtog magten, ville Hatshepsut forblive indflydelsesrig som hans stedmor og svigermor, mens hendes datter indtog en af de mest prestigefyldte og magtfulde roller i Egypten.

Nye relieffer på offentlige bygninger afbildede Thutmose I, der gjorde Hatshepsut til sin medregent for at fremme hendes legitimitet. På samme måde afbildede Hatshepsut sig selv som en direkte efterfølger til Ahmose for at forsvare sig mod kritikere, der hævdede, at en kvinde var uegnet til at regere. Talrige templer, monumenter og inskriptioner illustrerer alle, hvor enestående hendes regeringstid var. Før Hatshepsut havde ingen kvinde styret Egypten åbent somFarao.

Hatshepsut supplerede disse hjemlige initiativer ved at sende militære ekspeditioner af sted for at angribe Nubien og Syrien. Ved at godkende disse kampagner opretholdt Hatshepsut den traditionelle mandlige faraos rolle som en krigerkonge, der bragte rigdom til Egypten via erobring.

Hatshepsuts ekspedition til det gamle Punt i det nuværende Somalia viste sig at være hendes militære højdepunkt. Punt havde været en handelspartner siden Det Mellemste Rige. Handelskaravaner til denne fjerne region var møjsommeligt tidskrævende og dødeligt dyre. Hatshepsuts evne til at mobilisere en så overdådigt udstyret ekspedition vidner om hendes rigdom og magt.

Hatshepsuts bidrag til kunsten

Ironisk nok begyndte Hatshepsut sit styre på traditionel vis med at igangsætte en lang række byggeprojekter, da hun senere gjorde op med de traditionelle skikke. Hatshepsuts signatureksempel på slående arkitektur var hendes tempel i Deir el-Bahri.

I hele sin regeringstid viste Hatshepsuts passion sig dog at være hendes byggeprojekter. Disse monumentale bygningsværker ophøjede hendes eget navn i historien, mens de ærede Egyptens guder og gav beskæftigelse til hendes folk. Hatshepsuts byggeambitioner var i større skala end nogen farao før eller efter hende med undtagelse af Ramses II (1279-1213 fvt.).

Omfanget og størrelsen af Hatshepsuts arkitektoniske ambitioner, sammen med deres elegance og stil, vidner om en regeringstid velsignet af velstand. Den dag i dag er Hatshepsuts tempel i Deir el-Bahri stadig en af Egyptens mest slående arkitektoniske præstationer og tiltrækker fortsat enorme skarer af besøgende.

Hatshepsuts tempel forblev så beundret af de efterfølgende faraoner, at de valgte at blive begravet i nærheden. Dette vidtstrakte nekropolis-kompleks udviklede sig til sidst til den gådefulde Kongernes Dal.

Hatshepsuts død og udslettelse

I 2006 hævdede egyptologen Zahi Hawass at have fundet Hatshepsuts mumie i Cairo-museets samling. En medicinsk undersøgelse af mumien viser, at hun døde i halvtredserne, muligvis af en byld som følge af en tandudtrækning.

Omkring 1457 f.v.t., efter Tuthmose III's triumf i slaget ved Megiddo, forsvinder Hatshepsuts navn fra egyptiske historiske optegnelser. Thuthmose III daterede retrospektivt sin regerings begyndelse til sin fars død og gjorde krav på Hatshepsuts bedrifter som sine egne.

Selvom der er blevet fremsat adskillige teorier om, hvorfor Tuthmose III slettede Hatshepsuts navn fra historien, mener forskerne, at den mest sandsynlige forklaring er, at hendes ukonventionelle styre brød med traditionerne og forstyrrede landets delikate harmoni eller balance, som er indkapslet i begrebet ma'at.

Tuthmose III frygtede muligvis, at andre magtfulde dronninger ville se Hatshepsut som inspiration og forsøge at tilrane sig de mandlige faraoers rolle. En kvindelig farao, uanset hvor vellykket hendes styre var, viste sig at være langt ud over de accepterede normer for en faraos rolle.

Hatshepsut var glemt i århundreder, men da hendes navn blev genopdaget under en udgravning i det 19. århundrede, genvandt hun gradvist sin plads i Egyptens historie som en af landets største faraoer.

At reflektere over fortiden

Var Tuthmose III's edikt om at slette Hatshepsut fra Egyptens historie en handling af jalousi, et forsøg på at genoprette ma'at eller en socialt konservativ handling for at bevare faraoens rolle udelukkende for mænd?

Overskriftsbillede med tilladelse fra: Bruger: MatthiasKabel Afledt arbejde: JMCC1 [CC BY-SA 3.0], via Wikimedia Commons